FrÚttapˇstur SVŮ
SVŮ - mynd
1
1
SamkeppnisbŠttur mjˇlkuri­na­ur
ms_300dpi_ws.gifBla­agrein birt Ý Marka­inum FrÚttabla­inu 1.10.2014
H÷fundur: AndrÚs Magn˙sson, framkvŠmdastjˇri SVŮ

Hin sterku vi­br÷g­ sem or­i­ hafa vi­ ■eirri ßkv÷r­un Samkeppniseftirlitsins a­ leggja hßa sekt ß Mjˇlkursams÷luna fyrir brot ß samkeppnisl÷gum,  er athyglisver­ fyrir margra hluta sakir.

Fyrir ■a­ fyrsta sřna ■au a­ allur almenningur er a­ vakna til vitundar um mikilvŠgi ■ess a­ samkeppni rÝki ß ÷llum svi­um atvinnulÝfsins, a­ engin atvinnugrein fßi sÚrme­fer­ a­ l÷gum, ■egar samkeppnismßl eru annars vegar. Fleiri og fleiri gera sÚr grein fyrir ■vÝ a­ virk samkeppni er lykillinn a­ ■vÝ a­ ÷ll framlei­slutŠki ■jˇ­arinnar ver­i nřtt ß sem hagkvŠmastan mßta. SlÝk vi­horfsbreyting er miki­ fagna­arefni.

Ůessi sterku vi­br÷g­ varpa ekki sÝ­ur ljˇsi ß,  hversu miki­ ˇheillaspor ■a­ var ■egar Al■ingi ßkva­ a­ undan■yggja mjˇlkuri­na­inn mikilvŠgum ßkvŠ­um samkeppnislaga. Ůau varna­aror­ sem uppi voru h÷f­ ■egar umrŠtt ßkvŠ­i var sam■ykkt, hafa n˙ reynst or­ a­ s÷nnu. Ůau alvarlegu lagabrot sem Mjˇlkursamsalan hefur or­i­ uppvÝs a­, sřna ■a­ og sanna.

Lesa meira...


Eftirlitsstofnun EFTA tekur undir gagnrřni SVŮ var­andi innflutningsbann ß fersku kj÷ti
hrtt_kjt.jpgFrÚttatilkynning send ˙t 8.10.2014
SVŮ ľ Samt÷k verslunar og ■jˇnustu sendu ■ann 6. desember 2011 kv÷rtun ß Eftirlitsstofnun EFTA (ESA) vegna innlei­ingar Ýslenskra stjˇrnvalda ß regluger­ ESB um almennar meginreglur og kr÷fur samkvŠmt l÷gum um matvŠli, um stofnun MatvŠla÷ryggisstofnunar Evrˇpu og um mßlsme­fer­ vegna ÷ryggis matvŠla.

═slensk l÷ggj÷f felur Ý sÚr innflutningstakmarkanir ß fersku kj÷ti, unnu sem ˇunnu, kŠldu sem frosnu, sem og innmat og slßtur˙rgang hvort sem um rŠ­ir svÝna-, nauta-, lamba-, geita- e­a alÝfuglakj÷t e­a kj÷t af villtum dřrum. Innflytjendur ver­a samkvŠmt gildandi l÷gum a­ sŠkja um leyfi og leggja fram margvÝsleg g÷gn til MatvŠlastofnunar.

T÷ldu SVŮ bann ■etta ganga gegn ßkvŠ­um EES-samningsins var­andi frjßlsa v÷ruflutninga. Ůessu til vi­bˇtar felur eftirlitskerfi hÚr ß landi me­ innflutningi ß kj÷ti Ý sÚr landamŠraeftirlit sem er ekki Ý samrŠmi vi­ l÷ggj÷f EES-samningsins. A­ mati SVŮ hefur ekkert komi­ a­ Ýslenskum stjˇrnv÷ldum sÚ ekki unnt a­ gŠta a­ heilbrig­i manna og dřra innan ramma matvŠlal÷ggjafar EES-samningsins. Ůß hafa stjˇrnv÷ld ekki sřnt fram ß me­ r÷kstuddum hŠtti a­ innlendum hagsmunum sÚ ˇgna­ me­ innflutningi ß fersku kj÷ti en samkvŠmt matvŠlal÷ggj÷f EES-samningsins eru rÝkar kr÷fur ger­ar til ßhŠttumats og ÷ryggis matvŠla og hvÝlir rÝk ßbyrg­ ß framlei­endum kj÷ts hva­ ■etta var­ar.

Lesa meira...
 

Til varnar Ýslenska gŠlusvÝninu
svn.jpgBla­agrein birt Ý Morgunbla­inu 13.10.2014
H÷fundar: AndrÚs Magn˙sson, framkvŠmdastjˇri SVŮ og Lßrus M.K. Ëlafsson, l÷gma­ur SVŮ

Eins og fram hefur komi­ Ý fj÷lmi­lum og umrŠ­u undanfari­ hefur Eftirlitsstofnun EFTA ľ ESA ľ kve­i­ upp ßlit sitt var­andi hi­ sÚrÝslenska innflutningsbann ß fersku kj÷ti en mßl ■etta er tilkomi­ vegna kv÷rtunar SVŮ til ESA ßri­ 2011. Ni­ursta­a ESA er Ý fullu samrŠmi vi­ r÷ksemdir og sjˇnarmi­ SVŮ um a­ banni­ gangi gegn EES samningnum. Ůrßtt fyrir skřrt og ˇtvÝrŠtt ßlit ESA mß rß­a af vi­br÷g­um rß­amanna a­ ekki ver­i viki­ frß ■eirri stefnu a­ vi­halda hÚr ˇbreyttri framkvŠmd til verndar Ýslenskri framlei­slu. 


Ůrßtt fyrir tilfinninga■rungnar yfirlřsingar rß­amanna og dˇmsdagsspßr hafa s÷mu a­ilar ekki sřnt fram ß nau­syn og l÷gmŠti n˙verandi banns nema me­ endurteknum yfirlřsingum um ßgŠti okkar einangrunar og hreinleika okkar framlei­slu. En hvernig standast ■au r÷k nßnari sko­un? ═ ■eirri umrŠ­u er mikilvŠgt a­ halda vel til haga fyrirliggjandi fullyr­ingum og sta­reyndum innlendra rß­amanna. Er ■vÝ bŠ­i gagnlegt og upplřsandi a­ sko­a ums÷gn MatvŠlastofnunar frß 4. mars 2009 ■ar sem Ý me­fylgjandi greinarger­ segir or­rÚtt: äEkki eru taldar miklar lÝkur ß a­ alvarlegir dřrasj˙kdˇmar berist til landsins me­ ferskum b˙fjßrafur­umô. Ůß segir Halldˇr Runˇlfsson, fyrrum yfirdřralŠknir, og n˙verandi starfsma­ur sjßvar˙tvegs- og landb˙na­arrß­uneytis, Ý vi­tali vi­ R┌V ■ann 22. jan˙ar 2013 a­ var­andi meinta hŠttu ß smiti Ý b˙fÚna­i ■ß er äfˇlk a­al smitberarô. A­ svo miklu leyti sem fˇlk er ekki flokka­ sem ferskt kj÷t ■ß vakna ßleitnar spurningar um frystiskyldu fer­amanna og annarra millilandafer­alanga sem v÷rn gegn meintu smiti. 

 

Íflugt menntakerfi stŠrsta efnahagsmßli­
staersta_efnahagsmalid_vefutgafa.jpg Samt÷k atvinnulÝfsins og Vi­skiptarß­ ═slands hafa gefi­ ˙t rit um st÷­u menntamßla hÚr ß landi og till÷gur til ˙rbˇta. Riti­ ber heiti­ äStŠrsta efnahagsmßli­ ľ SˇknarfŠri Ý menntunô . Til a­ bŠta lÝfskj÷r og efla enn frekar samkeppnishŠfni ═slands er grunnurinn ÷flugt menntakerfi. ═ ritinu er lřst sřn atvinnulÝfsins ß mikilvŠgi menntunar og ■au sˇknarfŠri sem Ý henni felast til ver­mŠtask÷punar Ý hagkerfinu.

═ ritinu kemur fram a­ ■rßtt fyrir a­ ═sland verji hlutfallslega miklum fjßrmunum til menntamßla stendur ■a­ h÷llum fŠti gagnvart nßgrannal÷ndunum Ý flestum lykilmŠlikv÷r­um.

Lesa meira...
 

Sta­a verslunar ß ═slandi - ■rˇun og framtÝ­
mag6_verslun_netid_forsida.jpg Fullt var ˙t ˙r dyrum ß morgunfundi Landsbankans um fjßrfestingartŠkifŠri Ý verslun og ■jˇnustu sem haldinn var Ý H÷rpu Ý, fimmtudaginn 9. oktˇber sl. Ůar kom m.a. fram a­ sex ßrum eftir fall fjßrmßlakerfisins er einkaneysla Ýslenskra heimila langt undir s÷gulegu me­alatali. Nř ˙ttekt HagfrŠ­ideildar Landsbankans sem var kynnt ß fundinum lei­ir m.a. Ý ljˇs ekkert ■rˇa­ rÝki er me­ minni einkaneyslu sem hlutfall af landsframlei­slu en ═sland.

DanÝel Svavarsson, forst÷­uma­ur HagfrŠ­ideildarinnar, sag­i ■ˇ ß fundinum a­ hlutfall einkaneyslu hafi veri­ ˇe­lilega lßgt ßri­ 2013 og a­ lÝklegt sÚ a­ hlutfalli­ muni aukast hÚr ß landi ß nŠstu ßrum. Auk DanÝels fluttu erindi ■eir Finnur ┴rnason, forstjˇri Haga, Jˇn Bj÷rnsson, forstjˇri hjß Festi og Jˇn Di­rik Jˇnsson, fjßrfestir. Finnur fjalla­i um reynslu Haga af skrßningu fÚlagins og Jˇn Bj÷rnsson rŠddi st÷­u verslunar og ■eirra fyrirtŠkja sem hann veitir forst÷­u. Jˇn Di­rik velti hins vegar fyrir sÚr hva­ verslunarfyrirtŠki ■urfa a­ hafa svo ■au sÚ ßhugaver­ fyrir almenna fjßrfesta. Fundarstjˇri var MargrÚt Sanders, forma­ur SVŮ.

Samhli­a fundinum gaf Landsbankinn ˙t tÝmarit um verslun. ═ ■vÝ er fjalla­ um st÷­u verslunarinnar, ■rˇun og framtÝ­.
 

Kj÷rin lei­ til a­ bŠta kj÷rin

olafia_b_rafnsdottir_formadur_vr_1.jpgBla­agrein birt Ý Morgunbla­inu 8.10.2014andres1.jpg
H÷fundar: AndrÚs Magn˙sson, framkvŠmdastjˇri Samtaka verslunar og ■jˇnustu og ËlafÝa B. Rafnsdˇttir, forma­ur VR
Vi­ undirritun kjarasamninga ß almennum vinnumarka­i s.l. vetur,  undirritu­u VR og Landssamband Ýsl. verzlunarmanna annars vegar og Samt÷k atvinnulÝfsins hins vegar sameiginlega bˇkun um auki­ vi­skiptafrelsi og kaupmßtt. Ůar segir m.a. a­ ■eir sem a­ bˇkuninni standa muni ß ßrinu 2014 eiga a­ild a­ sameiginlegri vinnu stjˇrnvalda og a­ila vinnumarka­arins vi­ endursko­un tolla.  Ůß lřstu a­ilar einnig yfir Ý bˇkuninni a­ knřjandi ■÷rf vŠri fyrir auki­ frelsi og samkeppni Ý vi­skiptum me­ landb˙na­arv÷rur.

═ ■eim vi­rŠ­um sem framundan eru um ger­ nřs kjarasamnings ß almennum vinnumarka­i, er a­kallandi a­ leita allra lei­a til a­ bŠta kj÷r alls almennings Ý landinu. ═ ■vÝ samhengi er mikilvŠgt a­ huga af mikilli alv÷ru a­ breytingu ß ■eirri miklu tollvernd sem innlendur landb˙na­ur břr vi­. Ůa­ er augljˇsasta skrefi­ til a­ stÝga Ý n˙verandi st÷­u og myndi ■egar hafa ■au ßhrif a­ kaupmßttur almennings batna­i til muna

 

Er fyrirtŠki­ a­ nřta rÚtt sinn?

spufundur_1.jpg

Fundar÷­ um starfmenntamßl
R˙mlega 90 manns mŠttu ß fyrsta fundinn Ý fundarr÷­ H˙ss atvinnulÝfsins um starfsmenntamßl. Ůr÷ngt var um gesti en ■a­ kom ekki a­ s÷k, stuttir og snarpir fundir ■ar sem teki­ er ß starfsmenntamßlum er yfirskrift fundarra­arinnar.  

Fulltr˙ar starfsmenntasjˇ­anna SVS, Starfsafls og Landsmennt kynntu fyrirtŠkjum starfsemi sÝna og fulltr˙ar fyrirtŠkjanna Eimskipa og FlugfÚlags ═slands s÷g­u frß ■vÝ  me­ hva­a hŠtti starfmenntasjˇ­irnir hafa nřst ■eim.

 

┴ d÷finni:
Er ungt fˇlk Ý vinnu hjß ■Úr?
Mi­vikudaginn 15. oktˇber ver­ur kynning ß VR - skˇla lÝfsins. SÚrstaklega Štla­ ■eim sem eru me­ fˇlk ß aldrinum 18 - 24 ßra Ý vinnu. Kynningin ver­ur haldin Ý H˙si atvinnulÝfsins, Borgart˙ni 35, 1.hŠ­, kl. 8.30-9.30.
 
 
FrŠ­slustjˇri a­ lßni
Starfsmenntamßl: 21. oktˇber nk. ver­u annar fundurinn Ý r÷­ hßdegisfunda um starfsmenntamßl. A­ ■essu sinni ver­ur rŠtt um FrŠ­slustjˇra a­ lßni. Dagskrßin byggir ß stuttum og sn÷rpum erindum, kynningu ß sjˇ­um og verkefninu frß sjˇnarhˇli ■ess sem hefur fengi­ styrk til verkefnisins.
 
Nßnari dagskrß ver­ur birt sÝ­ar - en taktu daginn frß. Vi­ hl÷kkum til a­ sjß ■ig.
 
 
Nřjar ßherslur samg÷ngustofu
Mi­vikudaginn 22. oktˇber nk. mun ١rˇlfur ┴rnason forstjˇri Samg÷ngustofu heimsŠkja okkur Ý H˙s atvinnulÝfsins og kynna nřjar ßherslur Samg÷ngustofu. Fundurinn hefst stundvÝslega kl. 8.30 og ߊtlu­ fundarlok eru klukkutÝma sÝ­ar. Bo­i­ ver­ur upp ß kaffi og brau­meti.
 
Skrßning hjß lisbet@svth .is e­a Ý sÝma 511 3000.
 

Mestur v÷xtur Ý sko­unarfer­um
kortavelta_e._tgjaldalium_082014.pngSamkvŠmt frÚttatilkynningu frß Rannsˇknasetri verslunarinnar var erlend grei­slukortavelta hÚr ß landi 17 milljar­ar krˇna Ý ßg˙st sem er 2,7 millj÷r­um krˇna meira en Ý sama mßnu­i Ý fyrra og s˙ nŠst mesta sem or­i­ hefur Ý einum mßnu­i. A­eins Ý j˙lÝ sÝ­astli­num var ■essi upphŠ­ hŠrri. ┴ sÝ­ustu 12 mßnu­um hefur erlend grei­slukortavelta aukist um 19,3%.

Mestur v÷xtur Ý kortaveltu erlendra fer­amanna Ý ßg˙st var Ý skipul÷g­um fer­um og af■reyingu ß bor­ vi­ hvalasko­un og a­rar sko­unarfer­ir, lÝkt og veri­ hefur undanfarna mßnu­i. ═ ■essum flokki fer­a■jˇnustunnar var 41,8% aukning Ý ßg˙st mi­a­ vi­ sama mßnu­ Ý fyrra og greiddu erlendir fer­amenn me­ kortum sÝnum fyrir slÝkar fer­ir 2,1 milljar­a krˇna Ý mßnu­inum.

40% aukning hjß bÝlaleigum
Ůß var ßlÝka v÷xtur Ý erlendri kortaveltu til bÝlaleiga. ═ ßg˙st jˇkst kortavelta erlendra fer­amanna til bÝlaleiga um 40,1% frß sama mßnu­i Ý fyrra og nam um 1,3 milljar­i kr. Ůess mß geta a­ um helmingur af nřskrß­um ÷kutŠkjum ß ═slandi eru bÝlar sem Štla­ir eru til ˙tleigu hjß ■eirri 151 bÝlaleigu sem skrß­ er hjß Samg÷ngustofu. Bein aflei­ing af auknum umsvifum bÝlaleigu er aukin velta Ý kaupum ß bensÝni og vi­halds■jˇnustu. ═ ßg˙st greiddu erlendir fer­amenn 1,2 milljar­ kr. fyrir eldsneyti og vi­halds■jˇnustu me­ grei­slukortum sÝnum sem var 19,3% hŠrri upphŠ­ en ßg˙st Ý fyrra.

Eins og venjulega er mest erlend kortavelta til gistinga og nam h˙n 3,7 millj÷r­um krˇna Ý ßg˙st og jˇkst um 19,8% frß ßg˙st Ý fyrra. Ůß njˇta Ýslenskar verslanir gˇ­s af auknum fer­amannastraumi ■vÝ erlend kortavelta Ý verslunum Ý ßg˙st nam 2,9 millj÷r­um krˇna og jˇkst um 14,2% frß ■vÝ Ý fyrra. Erlendir fer­amenn verja hŠstum upphŠ­um Ý verslunum Ý dagv÷ruverslun og fataverslunum. Ůannig keyptu erlendir fer­amenn matvŠli Ý verslunum fyrir 671 millj. kr. Ý ßg˙st og f÷t fyrir 576 millj. kr.

Af ÷­rum ˙tgjaldali­um mß nefna a­ erlend kortavelta Ý s÷fnum og gallerÝum jˇkst um meira en ■ri­jung Ý ßg˙st frß ßg˙st Ý fyrra og um fjˇr­ungsaukning var Ý erlendri kortaveltu hjß veitingah˙sum. Erlendir fer­amenn tˇku ˙t um tvo  milljar­a krˇna Ý rei­ufÚ hÚr ß landi me­ kortum sÝnum Ý ßg˙st.

R˙ssneskir fer­amenn kaupa mest
Hver erlendur fer­ama­ur greiddi a­ jafna­i me­ grei­slukorti sÝnu fyrir um 111 ■˙s. kr. Ý ßg˙st sem er 2,5% hŠrri upphŠ­ en Ý ßg˙st Ý fyrra. Me­ ■vÝ a­ lei­rÚtta ■essa upphŠ­ fyrir ver­hŠkkunum sÝ­ustu 12 mßna­a var raunveltan nßnast ˇbreytt ß milli ßra.
Eins og kemur fram Ý t÷flunni hÚr til hli­ar keyptu fer­amenn frß R˙sslandi fyrir hŠstu upphŠ­ir me­ grei­slukortum ef upphŠ­um er deilt ß hvern fer­amann sem hinga­ kom Ý ßg˙st eftir ■jˇ­erni.
Mikill munur er ß kortaveltu eftir ■jˇ­ernum sem a­ einhverju leyti skřrist af ■vÝ hversu algeng kortanotkun er Ý hverju landi. Ătla mß a­ nokkurt samrŠmi sÚ Ý notkun grei­slukorta ß Nor­url÷ndunum og ■vÝ er athyglisvert a­ sko­a mun ß milli kortaveltu ß milli ■essara ■jˇ­a. ┴ me­an hver Nor­ma­ur greiddi a­ jafna­i 161 ■˙s. kr. greiddi hver Finni 87 ■˙s. kr.  
═ ■vÝ talnaefni sem Rannsˇknasetur verslunarinnar hefur yfir a­ rß­a er nßnar hŠgt a­ greina kortaveltu erlendra fer­amanna eftir ˙tgjaldaflokkum og ■jˇ­erni.

Grei­slukortavelta ß hvern erlendan fer­amann Ý ßg˙st  var um 111.000 kr., ef mi­a­ er vi­ komur erlendra fer­amanna til landsins Ý mßnu­inum samkvŠmt upplřsingum Fer­amßlastofu. ┌tgj÷ld ß hvern fer­amann jukust um 2,5%  Ý krˇnum tali­ frß ßg˙st 2013. Nokkrar sveiflur eru Ý ˙tgj÷ldum erlendra fer­amanna eftir mßnu­um eins og kemur fram Ý s˙luritinu hÚr a­ ofan.mealvelta__feramann_082014.png
Talnaefni

Um kortaveltu fer­amanna
Kortavelta ˙tlendinga sem kaupa farmi­a e­a pakkafer­ir til ═slands frß heimalandi sÝnu eru ekki me­taldar nema kortaveltan fari Ý gegnum Ýslenska fŠrsluhir­a. Ůannig eru erlendar grei­slur vegna flugfer­a hinga­ til lands og grei­slur til erlendra fer­askrifstofa e­a annarra millili­a ekki me­taldar.
Rannsˇknasetur verslunarinnar birtir mßna­arlega t÷lur um grei­slukortaveltu fer­amanna sundurli­a­a eftir ˙tgjaldali­um og ˙tgßfulandi korta. G÷gnunum er enn fremur skipt eftir ■vÝ hvort um er a­ rŠ­a erlend e­a innlend grei­slukort. G÷gnin innihalda fŠrslur bŠ­i debet- og kreditkorta.Birtar eru upphŠ­ir Ý Ýslenskum krˇnum ßsamt hlutfallsbreytingum frß fyrri mßnu­i og sama mßnu­i fyrra ßrs.
G÷gnin eru fengin frß innlendum fŠrsluhir­ingara­ilum, sundurli­u­ eftir svonefndum MCC kˇ­um. MCC kˇ­arnir eru aftur greindir Ý flokka eftir ■vÝ hvernig ■eir eru taldir tengjast mismunandi greinum fer­a■jˇnustu. G÷gnin lřsa kortaveltu eftir kauptÝmabilum (almanaksmßnu­um) en ekki eftir uppgj÷rstÝmabilum og er samtalan ■vÝ eilÝti­ frßbrug­in ■eim g÷gnum sem Se­labankinn birtir.

Nßnari upplřsingar veita Emil B. Karlsson (emil@bifrost.is, GSM 822 1203) og  Pßlmar Ůorsteinsson (palmar@bifrost.is, GSM 868 8578)


Why We Buy: The Science of Shopping Rß­stefnan
science_of_shopping.jpgŮann 25. sept. nk stˇ­u  Ysland, SVŮ - Samt÷k verslunar og Ůjˇnustu & Kringlan fyrir rß­stefnunni" Why We Buy: The Science of Shopping" Ý samvinnu vi­ ═MARK og MBA Hßskˇla ═slands. Rß­stefnan var mj÷g vel sˇtt og ßnŠgja me­ frams÷guerindi. En me­al fyrirlesara voru Paco Underhill & Martin Lindstrom, helstu smßs÷lu- og v÷rumerkjasÚrfrŠ­ingum heims. Ůetta var einstakt tŠkifŠri fyrir fulltr˙a Ýslensks vi­skiptalÝfsi til a­  frŠ­ast  um kaupheg­un, v÷rumerkjavitund, veltuaukningu verslana og framtÝ­ smßs÷lu.

Heimur verslunar mun breytast meira ß nŠstu fimm ßrum en hann hefur gert sÝ­ustu fimmtÝu ßr. Ůa­ sem gerir verslun gˇ­a ßri­ 2014 er gj÷rˇlÝkt ■vÝ sem ger­i verslun gˇ­a fyrir ßratug.  Paco Underhill og Envirosell hafa rannsaka­ kaupheg­un vÝ­a um heim Ý meira en 25 ßr.  ═ frŠ­andi og skemmtilegum fyrirlestri rŠddi Paco hva­a ■Šttir hafa ßhrif ß ■a­ hva­ fˇlk kaupir bŠ­i Ý b˙­um, ß netinu og Ý ÷llu kaupßkv÷r­unarferlinu. Hann mun varpa­i ljˇsi ß ■ß fˇrnarkosti sem eru ß milli nřmarka­a og ■roska­ra marka­a ľ og benti ß lykiltŠkifŠri og hugmyndir sem Ýslenskir og al■jˇ­legir kaupmenn og marka­smenn ■urfa a­ veita athygli.

Dagskrß fundarins og upplřsingar um fyrirlesara.






1
 


SVŮ - Samt÷k verslunar og ■jˇnustu - Borgart˙ni 35 - 105 ReykjavÝk - svth@svth.is - www.svth.is

1

ŮÝn ßskrift:
[SUBSCRIPTIONS]